torsdag den 27. december 2007
Afstemningsresultat
tirsdag den 18. december 2007
Bryllupsfrustrationer
Alt er arrangeret, så selv Mrs. Bucket ville klappe i sine små hænder. Og jeg glæder mig vanvittig meget, for samme niece Amalie har en stor plads i mit hjerte, og hun har bestemt fortjent sin Michael og en dejlig fest. På den udsendte invitation er der henvisning til en hjemmeside - god idé. Her får læseren en velkomst, der er praktiske oplysninger såsom adresser, p-muligheder, navn på toastmaster m.v. Der er et billedgalleri - arkivet er dog foreløbig tomt. Det kan jeg nu godt forstå, for det er nok billeder fra brylluppet, der er planlagt at skulle være dér. Udover alt dette, kan man klikke sig ind på GAVER. Og her kommer mine frustrationer ind. Hvad pokker stiller man op, når der indtil videre kun findes følgende på ønskelisten:
1. To stk. kufferter i carry-on størrelse
2. Knive fra Eva Trio serien
3. Boxmadras m. ben, str. 160x200
Jeg mener, der er jo inviteret temmelig mange mennesker, og det er vel begrænset, hvor mange kufferter i carry-on størrelse, de kan bruge. Knive er trods alt bedre, for i et velassorteret køkken er der behov for flere af slagsen. Men en madras m. ben - hvor i alverden køber man sådan én. Personligt har jeg aldrig set nogen. Og hvis jeg så en sådan, ville jeg straks søge læge. At se sådanne syner (eller lyserøde elefanter) må være alvorligt.
Jeg vælger nok at investere i et album til glansbilleder i stedet. Det burde sikre mig, at der ikke vil være dubletter af min gave.
torsdag den 13. december 2007
Sommerhaven
Dette er ren nostalgi. At tænke sig en herlig sommerdag i haven midt i denne kolde og fugtige december måned. Jeg glæder mig allerede til at komme ud og få jord under neglene. Opmærksomme seere har nok allerede spottet den amatøragtige videooptagelse - og i må bære over med mig. Det skyldes flere ting. For det første et spritnyt digitalkamera med mulighed for at optage en sekvens. For det andet en temmelig dårlig fotograf, der i øvrigt aldrig har prøvet det hér med videoklip før. Nemlig undertegnede.
Men hvad gør man ikke for at promovere sig selv lidt. Og så skulle jeg jo lige forsøge mig med denne mulighed på bloggen. Nicolai var så venlig at hjælpe mig med at finde "de vises sten" i denne jungle af muligheder, der har åbenbaret sig for mig. Nu håber jeg så bare, at der er nogen der gider at kigge ind på min side en gang imellem og følge mine store succes'er.
tirsdag den 4. december 2007
Tja, tja, chat
Jeg fik lokket Gitte i uføre ved at tilføje et link til en pool-side. Så absolut en brugerfejl, da jeg ikke selv kan spille dette spil - men der skal jo også være plads til fejl.
Meebo ligger det lidt tungere med, for jeg har da ikke fået nogen introduktion til dette, før vi gik i gang med 23 ting. Det bliver så ugens næste udfordring.
lørdag den 1. december 2007
Det var kattens
fredag den 30. november 2007
igoogle
Praktiske ting
Vejret, Google reader, G-mail, Dato og ur, Wikipedia
Sjove ting:
Random Funny video, Vitser, humor, sjov, Daily horoscope
Det er højst tænkeligt, at jeg ændrer på min startside efterhånden.
torsdag den 29. november 2007
Hus, have og kat
Seneste hjembragte fangst lod Findus flyve rundt i stuen en sen aften. Og Henrik sagde med stor fortrydelse i stemmen: "Og så en spætmejse". Men historien endte godt - vi fik spætmejsen til at flyve ud i haven og reddede dermed en af de mere sjældne havearter.
Men Findus var absolut ikke tilfreds.


